← Artikler

Første fejl: at skrive til sine kolleger

Den mest udbredte fejl ser jeg allerede i de første opgaver på kurset. Skribenten kender emnet så godt, at hun glemmer, hvem der læser med. Ord som likviditet, dækningsbidrag eller realrente står uforklaret midt i en sætning, fordi de føles hverdagsagtige for den, der har brugt dem i årevis. Læseren, der ikke arbejder med økonomi, standser og læser videre uden at forstå, eller lukker teksten.

Rettelsen starter før den første sætning. Skriv en enkelt linje om, hvem du skriver til, og hvad vedkommende allerede ved. Er svaret en nysgerrig læser uden fagbaggrund, skal hvert fagbegreb enten erstattes med et almindeligt ord eller forklares ved første forekomst, helst i selve sætningen og ikke i en fodnote.

En nyttig prøve er at læse teksten højt for en, der ikke arbejder med økonomi, og lægge mærke til, hvor vedkommende rynker panden. De steder er dine rettelser. Det koster ti minutter og afslører mere end tre omgange selvkorrektur.

  • Definér fagord første gang, de optræder
  • Skriv ned, hvem læseren er, før du begynder
  • Test teksten på én, der ikke kender feltet

Anden fejl: tal uden sammenhæng

En overskrift som at underskuddet voksede til 40 millioner kroner siger næsten ingenting. Er det meget for en virksomhed af den størrelse? Var det forventet? Hvad var tallet året før? Tal uden ramme giver læseren en fornemmelse af alvor, men ingen forståelse, og det er netop forskellen på at referere og at forklare.

Giv hvert centralt tal et sammenligningsgrundlag: sidste års resultat, branchens normale niveau eller virksomhedens egen størrelse. Omregn gerne til noget håndgribeligt, for eksempel andel af omsætningen. Vælg ét sammenligningspunkt og hold fast i det, så læseren ikke drukner i procenter fra forskellige vinkler.

Vær også ærlig om, hvad tallet ikke fortæller. Et regnskabstal er et øjebliksbillede fra en bestemt periode, og en enkelt post kan skyldes engangsforhold. Skriv det, hvis du ved det, og undlad at drage konklusioner, kilderne ikke bærer.

  • Sæt hvert tal op mod et tydeligt sammenligningsgrundlag
  • Brug andele frem for kun kroner, når størrelsen er stor
  • Nævn engangsposter, hvis kilden viser dem

Tredje fejl: forenkling, der ændrer meningen

At gøre noget lettere at forstå er ikke det samme som at gøre det mindre præcist. En klassiker er at skrive, at inflationen er prisen på varer, der stiger. Det lyder forståeligt, men det beskriver et prisniveau, ikke en takt, og læseren går fra teksten med en forkert model i hovedet.

Tjek hver forenkling ved at stille spørgsmålet: Ville en fagperson kunne læse sætningen uden at ryste på hovedet? Hvis ikke, er du gået for langt. Ofte løses det med et lille forbehold eller et konkret eksempel i stedet for en generel formulering, og teksten bliver sjældent længere af den grund.

Brug billeder med omtanke. En sammenligning med en husholdningsbudget kan åbne et begreb, men den kan også skjule, at en virksomhed eller stat ikke opfører sig som en familie. Skriv gerne, hvor sammenligningen holder, og hvor den slipper.

Fjerde fejl: at lade kilden forsvinde

Forklarende tekster fristes til at fortælle en sammenhængende historie og lade kilderne gemme sig. Resultatet er påstande, læseren ikke kan efterprøve, og som du selv senere kan have svært ved at genfinde. Det er især et problem, når du forklarer årsager, for eksempel hvorfor en virksomhed har tabt kunder.

Angiv derfor altid, hvad dit udsagn bygger på: årsrapporten, et offentligt register, en udtalelse fra en navngiven person. Skeln tydeligt mellem det, kilden dokumenterer, og det, du selv fortolker. Formuleringer som regnskabet viser og ledelsen forklarer det med gør forskellen synlig uden at tynge teksten.

Hold et kort notat ved siden af artiklen med hvert faktum og dets kilde. Det virker kedeligt, men det sparer dig for timer, når en redaktør eller læser spørger, hvor et tal stammer fra, og det gør dine tekster til noget, andre kan stole på.

  • Skriv kilden ind i sætningen, ikke kun i en note
  • Adskil dokumenteret fakta fra din egen fortolkning

Femte fejl: at slutte med en vurdering, ingen har bedt om

Mange økonomitekster ender med et råd eller en forudsigelse: virksomheden bør sælge, markedet vil falde, nu er det tid til at handle. Det ligger tæt på rådgivning, og en forklarende tekst skal netop ikke være det. Læseren har brug for at forstå situationen, ikke for at blive ledt mod en beslutning, som du ikke kender grundlaget for.

Slut i stedet med at samle, hvad der er klart, og hvad der stadig er usikkert. Peg på de spørgsmål, læseren selv kan stille, eller de dokumenter, vedkommende kan slå op. Det giver en tekst, der respekterer læserens egen dømmekraft og stadig føles afrundet.

Det gælder også, når du er fristet af en skarp pointe. Spørg dig selv, om den følger af kilderne, eller om den kun gør teksten mere dramatisk. Er det det sidste, skal den ud, uanset hvor godt den lyder.

Sådan bruger du listen i dit eget arbejde

Gennemgå en færdig tekst i fem omgange, én fejl ad gangen. Første gennemlæsning handler kun om fagord, anden kun om tal, tredje om forenklinger, fjerde om kilder og femte om slutningen. At tage dem hver for sig virker langsomt, men du ser langt mere, end når du læser efter det hele på én gang.

På kurset arbejder vi med korte noter på 300 til 500 ord, hvor deltagerne først skriver, bytter tekst og derefter retter hinandens. Det er overraskende, hvor let man ser andres jargon og hvor svært man ser sin egen. Vanen med at bytte overlever ofte kurset.

Gem dine egne gamle tekster og læs dem igen efter en måneds tid. Du vil genkende de samme mønstre, og de bliver hurtigere at fange. Med tiden flytter rettelserne sig fra efterbehandling til den måde, du planlægger en tekst på.

  • Læs igennem fem gange, én fejltype ad gangen
  • Byt tekster med en anden, før du afleverer

Fejlene i forklarende økonomisk skrivning er få og går igen: fagsprog, tal uden ramme, forenklinger der skævvrider, skjulte kilder og vurderinger ingen bad om. Heldigvis kan alle rettes med enkle vaner, der ikke kræver særlig begavelse, kun disciplin. Skriv til en bestemt læser, vis dit grundlag og stop, hvor dokumentationen stopper. Så bliver komplekse emner forståelige uden at blive upræcise.