Sådan kontrollerer du en kilde, før du skriver en påstand

Den vigtigste regel i research er at gå mod oprindelsen. Hvis en artikel citerer en rapport, så find rapporten. Hvis en rapport henviser til en opgørelse, så find opgørelsen. Hver mellemstation kan have forkortet, rundet af eller vinklet oplysningen, uden at nogen har haft ond vilje.

I erhvervsstof betyder det ofte årsrapporter, offentlige registre, pressemeddelelser fra virksomheden selv og referater fra myndigheder. Disse kilder har hver deres styrke, og ingen af dem er neutrale. En pressemeddelelse fortæller, hvad afsenderen ønsker, at du skal vide, og det er også en oplysning, hvis du bruger den som netop det.

Når du ikke kan nå originalen, skal du sige det i teksten. Skriv, at du har oplysningen fra en gengivelse, og hvem der gengiver den. Læseren kan så selv vægte den. Det er langt bedre end at præsentere en andenhåndsoplysning, som om du selv havde set dokumentet.

Camilla Rasmussen, som underviser i research på kurserne, minder ofte deltagerne om at notere, hvornår og hvor de fandt en kilde. En side kan ændre sig, og uden den notering kan du ikke redegøre for, hvad du læste.

En kilde kan være ægte og alligevel ikke uvildig. Spørg dig selv, hvad kilden får ud af, at du tror på den. En direktør, der kommenterer sit eget regnskab, ved meget, men har også en interesse i, hvordan tallene tolkes. Det diskvalificerer ikke vedkommende, men det skal du tage højde for.

Spørg også, hvor tæt kilden stod på begivenheden. Den, der var til stede ved mødet, ved mere end den, der har hørt om det. Og den, der har regnet tallene ud, ved mere end den, der har læst resultatet i en overskrift.

Jeg opfordrer deltagerne til at indhente mindst to kilder med forskellig interesse, når en påstand er afgørende for historien. Hvis en virksomhed og en tidligere medarbejder fortæller det samme, står oplysningen stærkere, end hvis kun den ene part taler.

Husk at uenighed mellem kilder også er materiale. Når to troværdige kilder siger noget forskelligt, er det ikke dit job at vælge i stilhed, men at fortælle læseren, at der er forskellige opfattelser, og hvad de bygger på.

Dokumentation er ikke noget, du gør til sidst. Hvis du venter, glemmer du, hvor tallet kom fra, og så står du med en sætning, du ikke kan forsvare. Opret fra første dag et enkelt dokument, hvor hver oplysning står sammen med sin kilde, et link eller en filhenvisning og datoen for, hvornår du så den.

Gem også selve materialet. Tag en kopi af den side eller det dokument, du bygger på, så du kan vise det, hvis nogen spørger. Websider forsvinder, og tal bliver rettet. Din notering skal kunne vise, hvad der stod, da du skrev.

Når en kilde har talt til dig, så skriv ned, hvad der blev sagt, og om det var til citat eller som baggrund. Uklare aftaler om, hvad du må bruge, skaber problemer, som er svære at rette bagefter.

På kurset bruger deltagerne en fast skabelon til dette, og de fleste siger efter nogle uger, at den sparer dem mere tid, end den koster. En redaktør eller kollega kan nemlig kontrollere din tekst på få minutter i stedet for at skulle genopbygge hele din research.

Tal ser objektive ud, og derfor smutter fejl let igennem. Tjek altid enheden: er det tusinde kroner eller millioner, er det før eller efter skat, dækker det koncernen eller kun ét selskab. En forkert enhed kan gøre en rutinemeddelelse til en sensation.

Tjek også perioden. Et regnskabsår følger ikke nødvendigvis kalenderåret, og en sammenligning mellem to forskellige perioder kan være misvisende, selv om begge tal er korrekte. Spørg, hvad tallet sammenlignes med, og om sammenligningen er fair.

Regn selv efter, hvor det er muligt. Hvis en tekst siger, at noget er steget med en fjerdedel, så find de to tal og kontrollér. Det tager et minut og afslører overraskende ofte, at procenten er regnet fra et andet grundlag end det, du troede.

Når du er i tvivl om, hvad et nøgletal betyder, så spørg en, der kender det, før du forklarer det videre. At forklare noget, du selv kun halvt har forstået, er den hyppigste vej til en fejl, som læserne ikke kan opdage.

Før du afleverer, så læs teksten igennem som en skeptisk læser. Stop ved hver påstand og spørg: hvor ved jeg det fra, og kan jeg vise det? Det, du ikke kan svare på, skal enten dokumenteres, formuleres forsigtigere eller fjernes.

Kig efter ord, der gør mere, end kilden giver dækning for. Skriver kilden, at noget kan skyldes en ting, så skriv ikke, at det skyldes den. Små skift i formulering er ofte der, hvor en tekst går fra redelig til upræcis.

Bed gerne en anden læse med og markere alt, de ikke tror på eller ikke forstår. Det er ikke et angreb på dit arbejde, men den billigste form for kontrol. Det, som en kollega snubler over, snubler læseren også over.

Tag dig tid til denne gennemgang, selv når tidsfristen presser. Den er ikke et ekstra trin, men den del af arbejdet, der gør resten værd at læse. Og den bliver hurtigere for hver gang, du gør den.