Hvad er forskellen på omsætning, overskud og resultat?
Den hyppigste kursistspørgsmål handler om regnskabsord, der lyder ens, men betyder noget forskelligt. Her får du svarene i et sprog, du kan bruge i egne tekster.
5 min. læsetid
Spørgsmålet, der kommer på første kursusaften
Når jeg underviser i økonomiske begreber, kommer ét spørgsmål oftere end alle andre: hvad er egentlig forskellen på omsætning, overskud og resultat? Det lyder som noget, alle burde vide, men i praksis blander selv erfarne kommunikatører ordene sammen. Og det er forståeligt, for dagligsproget bruger dem løst, og nyhedsoverskrifter gør det samme.
Problemet opstår, når du skriver om en virksomhed. Hvis du skriver, at en virksomhed har tjent ti millioner, men mener omsætning, giver du læseren et helt forkert billede. Omsætning er det, kunderne har betalt for varer og tjenester, før nogen udgifter er trukket fra. Det siger ikke noget om, hvorvidt virksomheden går godt.
I forløbet om økonomiske begreber på almindeligt dansk starter vi derfor med netop disse ord. Ikke fordi de er svære, men fordi de bærer resten af forståelsen af et regnskab. Når de sidder, bliver nøgletal og årsrapporter langt mindre uigennemskuelige.
Omsætning: toppen af regnskabet
Omsætning er den øverste linje i resultatopgørelsen, og derfor kaldes den også topline. Den viser værdien af det, virksomheden har solgt i en periode, typisk et regnskabsår. Når du læser, at omsætningen steg, ved du kun, at der blev solgt mere eller til højere priser. Du ved ikke, om det kostede mere at sælge det.
En bager, der sælger brød for en million kroner, har en omsætning på en million. Men mel, el, løn og husleje skal betales af de penge. Derfor er omsætning et dårligt mål for, om en virksomhed klarer sig godt, når den står alene.
Jeg opfordrer kursisterne til altid at spørge: omsætning set i forhold til hvad? Sammenlignet med sidste år, med omkostningerne eller med branchen. Et tal uden sammenligning fortæller sjældent noget, og en læser fortjener mere end et enkeltstående tal.
- Omsætning er salg før udgifter
- Højere omsætning betyder ikke automatisk højere indtjening
- Spørg altid, hvad tallet sammenlignes med
Overskud og resultat: hvad bliver tilbage
Overskud og resultat bruges ofte som synonymer, men i et regnskab er det mere nuanceret. Resultatet er, hvad der står nederst i resultatopgørelsen, når alle indtægter og omkostninger, renter og skat er regnet med. Det kan være positivt eller negativt. Er det negativt, er der tale om et underskud.
Mange kursister overrasker mig ved at sige, at de troede, overskud var det samme som kassebeholdningen. Det er det ikke. Et resultat er en regnskabsmæssig størrelse, og en virksomhed kan godt have et overskud uden at have penge på kontoen, fordi kunder endnu ikke har betalt, eller fordi pengene er brugt på investeringer.
Når du formidler et resultat, så skriv hvilket resultat du mener: før eller efter skat, og om det omfatter finansielle poster. Det kræver et par ord ekstra, men det gør din tekst sand og forståelig i stedet for blot kort.
- Resultat er det, der står nederst i resultatopgørelsen
- Overskud er ikke det samme som penge i kassen
- Angiv om tallet er før eller efter skat
Sådan forklarer du det uden fagjargon
Den bedste måde at forklare begreberne på er med et konkret billede. Jeg bruger ofte en lille butik: omsætningen er alt, der løber gennem kasseapparatet. Driftsomkostningerne er det, der skal betales for at holde butikken åben. Resultatet er det, ejeren står med, når regningerne er betalt.
Det virker, fordi læseren kan genkende situationen. Du behøver ikke bruge alle fagord, men du skal bruge dem rigtigt, når de optræder. Jeg anbefaler, at du forklarer et begreb første gang, det forekommer, og derefter bruger det konsekvent. Skift ikke ord for variationens skyld, for det forvirrer.
På kurset øver kursisterne sig i at omskrive afsnit fra en årsrapport til en forklaring, som en nabo kunne følge. Det er en øvelse, der tvinger dig til at forstå, hvad du skriver, og det mærker læseren på teksten bagefter.
Typiske faldgruber, når tallene skal i en tekst
En af de hyppigste fejl er at sammenligne tal uden at tjekke, at de måler det samme. Omsætning i ét år mod resultat i et andet giver ingen mening, men det sker, især når man skriver hurtigt. En anden fejl er at bruge ord som milliardoverskud om en omsætning, fordi det lyder mere dramatisk.
Du skal også være opmærksom på valuta, enheder og perioder. Står tallet i tusinde kroner eller i millioner? Gælder det et helt år eller et halvt? Oplysningerne står som regel i regnskabets noter, og de tager få sekunder at slå op.
Jeg siger ofte til kursisterne, at et godt regnskabsord er et ord, du kan forklare med dine egne ord til en, der ikke kender faget. Kan du ikke det, skal du læse videre, før du skriver. Det er ikke en svaghed at slå op, det er god praksis.
- Sammenlign kun tal, der måler det samme
- Tjek enhed, valuta og periode
- Brug ikke dramatiske ord om almindelige tal
Hvad du får med fra forløbet
Forløbet om økonomiske begreber på almindeligt dansk går videre end de tre ord. Du arbejder med nøgletal, regnskabsbegreber og makroøkonomiske termer, og du øver dig i at forklare dem skriftligt og mundtligt. Målet er, at du kan læse et regnskab og formidle det uden at gætte.
Det er vigtigt at sige, at forløbet er en uddannelse i formidling. Du får ikke investeringsråd, og vi vurderer ikke, om en virksomhed er et godt køb. Du lærer at beskrive, hvad tallene viser, og hvad de ikke viser.
Der er ingen forkundskaber ud over nysgerrighed og lyst til at skrive. Nogle kommer fra kommunikationsafdelinger, andre fra helt andre fag. Det, der binder dem sammen, er ønsket om at gøre økonomi forståelig for andre, uden at forenkle det til det forkerte.
Omsætning er salget, resultatet er det, der er tilbage, når alt er regnet med, og overskud er et ord, du bør bruge med omtanke. Når du kender forskellen, bliver dine tekster mere præcise og dine læsere bedre informeret. Det er ikke svært, men det kræver vane. Øv dig på rigtige årsrapporter, læs dine egne sætninger højt, og spørg dig selv, om en nabo kunne følge med.